SMTP-porte i praksis: sådan vælger du rigtigt for stabil mail-levering i 2026

Hvis du driver et website, forventer du, at mail bare virker: kontaktformularer skal lande i indbakken, kunder skal have ordrebekræftelser, og password reset-mails skal komme frem med det samme. Når det ikke sker, er det ikke kun irriterende – det koster leads, salg og tillid.

Hurtige konklusioner (det du skal vide med det samme)

• Det korte svar: Brug port 587 med STARTTLS-kryptering. Det er den moderne standard til mail submission (afsendelse fra klient/website til mailserver).
• Et rigtig godt alternativ: Port 465 med SMTPS (implicit SSL/TLS) er også udbredt og sikker. Hvis 587 fejler, er 465 typisk næste bedste valg.
• Porten du skal undgå: Brug aldrig port 25 til submission fra et website. Den er ukrypteret, historisk misbrugt til spam og blokeres ofte af hosts/ISPs.
• Rodårsagen (hvorfor mails forsvinder): Standard-udsendelse fra dit website (fx wp_mail() i WordPress) er ofte uautentificeret og kommer fra en server uden stærkt mail-omdømme.
• Den reelle løsning (hvordan du fikser det): Send transaktionsmails via en dedikeret SMTP-tjeneste (fx SendGrid, Brevo eller Mailgun), så mails går via en betroet, autentificeret kanal.
• Den nemme knap i WordPress: En “zero-configuration”-løsning som Site Mailer by Elementor kan omdirigere transaktionsmails uden at du selv skal rode med porte, API-nøgler eller DNS-setup.
• Transaktionsmail vs. marketing: SMTP/relays er til transaktionsmails (kvitteringer, formularer, resets). Nyhedsbreve og masseudsending skal køre via en separat email marketing-platform (ESP) for at beskytte dit afsender-omdømme.

Hvad er SMTP – og hvorfor betyder det noget for dit website?

SMTP står for Simple Mail Transfer Protocol. Tænk på det som internettets “postkontor-regler”: den fælles protokol alle mailklienter og mailservere bruger til at sende og videresende beskeder.

Når en mail bliver sendt, sker det groft sagt i tre trin:

1. Din applikation/klient sender mailen til en udgående mailserver (submission).
2. Mailserveren finder modtagerens mailserver og relayer beskeden dertil.
3. Modtagerens server opbevarer mailen, indtil brugeren åbner sin indbakke.

SMTP dækker både submission og relay. En SMTP-port er bare den nummererede “dør” på serveren, hvor denne trafik forventes at gå ind og ud.

WordPress-problemet: wp_mail() og “det virker på min server”

Som standard bruger WordPress ikke SMTP. Det bruger PHP’s mailfunktion via wp_mail(), som forsøger at sende mail direkte fra webserveren. Det er en klassiker, og det er også en klassisk kilde til leveringsproblemer.

Der er flere grunde til, at det rammer deliverability hårdt:

1. Webserveren er ikke en mailserver: Den er bygget til at servere HTTP, ikke til robust mailafsendelse med korrekt konfiguration.
2. Ingen autentificering: Serveren “påstår” bare, at den sender fra dit domæne, uden tydelige beviser til modtagersiden.
3. Ingen (eller svagt) afsender-omdømme: Gmail, Outlook m.fl. har omfattende reputationssystemer for afsendende mailinfrastruktur. En webserver uden mailhistorik fremstår som ukendt og dermed mistænkelig.
4. Dårligt IP-nabolag på shared hosting: Hvis du deler IP med mange sites, og bare ét af dem misbruger mail, kan IP’en blive blacklistet. Det rammer også din legitime mail.

Konsekvensen er, at beskeder ryger i spam – eller bliver afvist helt uden at nogen fortæller dig det. Løsningen er at få WordPress til at sende via en professionel, autentificeret mailkanal (SMTP eller API), hvor portvalget spiller en vigtig rolle.

En kort historie om SMTP-porte (og hvorfor flere af dem er forældede)

Port 25: den oprindelige “spam-motorvej”

Da SMTP blev standardiseret i 1982, var port 25 den centrale port til at flytte mail mellem mailservere (Mail Transfer Agents, MTA’er). Den var åben og uden autentificering – fint i en tid med høj tillid og lav misbrug.

Problemet kom, da spammere opdagede, at port 25 gjorde det nemt at aflevere enorme mængder uønsket mail via andre servere. Uden kryptering og uden autentificering blev den et oplagt angrebspunkt.

Derfor blokerer næsten alle moderne ISPs, cloud-udbydere og mange hostingplatforme i dag outbound på port 25 for almindelige kunder. Det er en af de vigtigste grunde til, at port 25 ikke giver mening til mail submission fra websites.

Port 465: den første sikre løsning (SMTPS)

I slut-90’erne blev behovet for kryptering åbenlyst, og port 465 blev et tidligt svar: SMTPS (SMTP over SSL). Her etableres en SSL/TLS-forbindelse med det samme, før der overhovedet udveksles SMTP-kommandoer. Det kaldes implicit SSL/TLS.

Port 465 var i en periode “deprecated” i standardiseringsmiljøet, men i praksis kom den stærkt igen. I 2026 er 465 et almindeligt, accepteret og sikkert valg, og store udbydere (fx Gmail) anbefaler stadig porten i flere scenarier.

Port 587: den moderne standard (STARTTLS)

For at få en klar, officiel submission-port blev port 587 udpeget som standard til mail submission. Her bruges typisk STARTTLS, også kaldet explicit TLS.

STARTTLS fungerer sådan i praksis:

1. Din applikation forbinder til serveren på port 587 i klartekst.
2. Den siger “hej” med en EHLO-kommando.
3. Serveren svarer med capabilities, herunder at den understøtter STARTTLS.
4. Klienten sender STARTTLS for at opgradere forbindelsen.
5. Der etableres en krypteret TLS-tunnel, og først derefter sendes login og maildata.

I 2026 bør port 587 i praksis altid håndhæve kryptering; hvis en server tillader ukrypteret submission på 587, er det et rødt flag.

Port 2525: ikke standard, men et reelt fallback

Du kan også støde på port 2525. Den er ikke en officiel SMTP-standardport, men mange SMTP-tjenester tilbyder den som en alternativ indgang, hvis hostingmiljøet blokerer både 587 og 465.

Brug 2525, når du reelt er låst af netværksrestriktioner. Den kører typisk med samme STARTTLS-model som 587.

2026-valget: hvilken SMTP-port bør du bruge?

Primært valg: port 587 (STARTTLS)

Hvis du skal vælge én port til mail submission i 2026, er det port 587 med STARTTLS. Den er designet til formålet, understøttes af stort set alle udbydere, og det er den port, du bør prøve først, når du konfigurerer et SMTP-plugin.

Sekundært valg: port 465 (SMTPS)

Hvis 587 ikke virker i dit miljø, eller hvis din udbyder specifikt anbefaler det, er port 465 med SMTPS (implicit SSL/TLS) et stærkt og sikkert alternativ.

Næsten aldrig: port 25

Port 25 er til server-til-server relay, ikke submission fra websites. Til dit WordPress-site er svaret i praksis: lad være.

Sammenligning af SMTP-porte

• 25 – Protokol: SMTP – Sikkerhed: ingen – Brug: server-til-server relay – Anbefalet til website? Nej (ofte blokeret)
• 465 – Protokol: SMTPS – Sikkerhed: implicit SSL/TLS – Brug: client-to-server submission – Anbefalet? Ja (sikkert og udbredt)
• 587 – Protokol: SMTP – Sikkerhed: explicit (STARTTLS) – Brug: client-to-server submission – Anbefalet? Ja (standardvalget)
• 2525 – Protokol: SMTP – Sikkerhed: explicit (STARTTLS) – Brug: submission fallback – Anbefalet? Kun hvis 587/465 er blokeret

Sådan fikser du WordPress-mail: trin for trin

Når portvalget er på plads, handler resten om at få WordPress væk fra wp_mail() og over på en autentificeret afsendelseskanal.

Trin 1: vælg en dedikeret transaktionsmail-udbyder

Første skridt er at stoppe med at bruge webserveren som mailmotor. Du skal bruge en dedikeret transaktionsmail-udbyder, som lever af deliverability.

• Hvad de leverer: En professionel mailserver med stærkt omdømme, du kan sende via (SMTP eller API).
• Udbredte valg: SendGrid, Brevo (tidl. Sendinblue), Mailgun, Postmark, Amazon SES, Google Workspace / Gmail (kan bruges til lav volumen, men er ikke ideelt til forretning pga. sending limits).

Free tiers rækker ofte langt til små og mellemstore sites, når vi kun taler transaktionsmails.

Trin 2: konfigurer DNS: SPF og DKIM (kritisk)

Det vigtigste tekniske trin er at vise modtagersystemer, at din udbyder har lov til at sende på vegne af dit domæne. Det gør du med DNS-records, som udbyderen giver dig, og som du kopierer ind der, hvor din DNS styres.

• SPF (Sender Policy Framework): En TXT-record, der fungerer som en gæsteliste: “kun disse servere/IP’er må sende mail for mit domæne”. Det reducerer spoofing.
• DKIM (DomainKeys Identified Mail): En TXT-record, der giver en digital signatur. Udbyderen signerer mailen med en privat nøgle, og modtageren validerer med den offentlige nøgle i din DNS, så man kan se, at mailen ikke er manipuleret.

Trin 3: installér og konfigurér et SMTP-plugin i WordPress

Nu skal WordPress instrueres i at bruge din nye udbyder. Det sker typisk med et plugin, der “intercepter” wp_mail() og sender via den valgte kanal.

Typiske plugins er:

• WP Mail SMTP
• FluentSMTP
• Post SMTP

Generelle konfigurationsskridt (gælder de fleste plugins)

1. Installér og aktivér dit valgte SMTP-plugin.
2. Gå til pluginets settings i WordPress admin.
3. Vælg din “Mailer” (fx SendGrid), hvis pluginet har direkte integration.
4. Indtast credentials:
5. – Bedste metode (API): Mange plugins anbefaler API key. Det er typisk mere sikkert og stabilt end klassisk SMTP-login.
6. – SMTP-metoden (manuel): Hvis du vælger “Other SMTP”, skal du selv indtaste host/port/login.
7. Hvis du bruger SMTP (ikke API), sæt følgende:
8. – SMTP Host: udbyderens servernavn (fx smtp.sendgrid.net eller smtp.gmail.com).
9. – Encryption: vælg TLS (som i praksis betyder STARTTLS). Hvis du kun ser SSL/SMTPS, matcher det ofte port 465.
10. – SMTP Port: 587 til TLS/STARTTLS eller 465 til SMTPS/SSL.
11. – Authentication: slå til.
12. – SMTP Username og SMTP Password: fra udbyderen.
13. Sæt “From”-detaljer: “From Email” (fra dit autentificerede domæne) og “From Name” (site-/brandnavn).

Trin 4: send testmail og hold øje med logs

De fleste SMTP-plugins har en “Test Email”-funktion. Send en test til din egen Gmail- eller Outlook-adresse, så du kan se både leveringen og placeringen (indbakke vs. spam).

• Lander den i indbakken: Så kører du autentificeret afsendelse korrekt.
• Ryger den i spam: Tjek SPF/DKIM igen. Husk, at DNS kan tage tid at slå igennem.
• Fejler afsendelsen: Det peger på port/host/credentials. Dobbelttjek alt og prøv at skifte mellem 587↔465 med matchende kryptering.

Den “simple” løsning: når platformen tager sig af deliverability

Som udvikler kan du godt leve med de fire trin ovenfor. Men for en typisk kunde er det mange bevægelige dele: domæneudbyder/DNS, mailudbyder, plugin, porte og nøgler.

Derfor ser man flere integrerede løsninger, hvor deliverability er pakket ind i en mere strømlinet opsætning.

Løsning 1: integreret transaktionsmail (zero-config)

En tilgang er at omgå standard WordPress-mail uden at brugeren selv skal konfigurere SMTP, API keys eller DNS-records. Et eksempel er Site Mailer by Elementor, som er designet som et “zero-configuration” plugin.

• Hvordan det fungerer: Installér og aktivér – derefter håndteres routing af transaktionsmails automatisk.
• Hvad det dækker: Kontaktformularer, WooCommerce-mails, password resets m.m.
• Hvorfor det kan være attraktivt: Du slipper for at vælge port, oprette særskilt konto hos fx SendGrid, konfigurere API keys og sætte SPF/DKIM manuelt (ifølge produktbeskrivelsen).

Løsning 2: managed hosting, der ikke spænder ben for SMTP

En anden klassisk udfordring er hostingmiljøet: nogle hosts begrænser udgående porte for at dæmpe misbrug. En managed løsning som Elementor Hosting lægger ifølge beskrivelsen vægt på en cloud-infrastruktur, der også tager højde for, at du skal kunne bruge mailservices i praksis – fx at porte som 587 er tilgængelige, så du kan implementere best practice uden at kæmpe med netværksrestriktioner.

Ud over SMTP: den vigtige skelnen mellem transaktionsmail og marketingmail

Når dit site endelig leverer stabilt, kommer den regel, der redder dit afsender-omdømme på den lange bane: bland ikke transaktionsmails og massemarkedsføring på samme afsendelseskanal.

Det hjælper at tænke i to kategorier:

• Transaktionsmail (brug SMTP/relay): 1:1-mails udløst af en handling – fx password resets, ordrebekræftelser, formularnotifikationer, kvitteringer og velkomstmails. De er forventede og skal ramme indbakken.
• Marketingmail (brug en ESP): 1:many-udsendelser – fx nyhedsbreve, kampagner, produktnyheder. Det skal køre i en separat Email Service Provider (ESP), fx Mailchimp eller ConvertKit, som er bygget til bulk sending med unsubscribes, segmentering og separat reputationshåndtering.

En praktisk mailstrategi for 2026

Hvis du vil minimere “mail forsvinder”-sager i drift, giver det mening at tænke i tre spor:

1. Stabilt fundament: Hosting der ikke blokerer dig fra at implementere best practices (fx port 587 til submission).
2. Pålidelig transaktionskanal: Enten en zero-config løsning som Site Mailer by Elementor eller klassisk opsætning med et SMTP-plugin og en udbyder som SendGrid på port 587 (STARTTLS).
3. Separat marketingkanal: Brug en dedikeret email marketing-platform til nyhedsbreve og kampagner, så du beskytter dit transaktionsflow og dit domænes omdømme.

FAQ: de mest almindelige spørgsmål om SMTP-porte og WordPress-mail

1) Hvad er det simple svar – hvilken SMTP-port skal jeg vælge?

Brug port 587 med STARTTLS. Hvis det ikke virker i dit miljø, er port 465 med SMTPS (SSL/TLS) dit næste bedste valg.

2) Hvorfor bør jeg ikke bruge port 25?

Port 25 er den oprindelige, ukrypterede SMTP-port fra 1982. Den blev massivt misbrugt til spam, og derfor er den i dag ofte blokeret af ISPs og cloud/hosting-udbydere. Til submission fra websites er den i praksis et no-go.

3) Hvad er forskellen på port 587 (STARTTLS) og port 465 (SMTPS)?

Begge er sikre. Port 465 bruger implicit TLS, hvor forbindelsen er krypteret fra første byte. Port 587 bruger explicit TLS via STARTTLS, hvor man først forbinder og derefter opgraderer til en krypteret tunnel. Port 587 er den moderne standard, men begge er udbredte.

4) Hvad er en “transaktionsmail”?

Det er en 1:1-mail udløst af en brugers handling på sitet: kontaktformular, password reset, ny brugerregistrering og eCommerce-ordrebekræftelser. De bør sendes via en dedikeret SMTP/relay-tjeneste.

5) Hvordan adskiller transaktionsmail sig fra marketingmail?

Marketingmail er 1:many-udsendelser som nyhedsbreve og kampagner. De bør sendes via en separat platform (en ESP), så du ikke skader omdømmet for dine kritiske transaktionsmails.

6) Hvad er SPF og DKIM – og er de virkelig nødvendige?

Ja. SPF er en DNS TXT-record, der angiver hvilke servere der må sende mail for dit domæne. DKIM er en DNS-baseret signaturmekanisme, der viser at mailen er legit og ikke er ændret undervejs. Uden dem ligner dine mails lettere spam.

7) Mit SMTP-plugin spørger efter “Host”. Hvad er det?

“Host” er adressen på din SMTP-udbyders mailserver – fx smtp.sendgrid.net for SendGrid eller smtp.gmail.com for Google. Udbyderen dokumenterer præcis hvilken host du skal bruge.

8) Kan jeg bare bruge min almindelige Gmail-konto til at sende website-mails?

Du kan, men det er sjældent en god idé: du ender med at have credentials tæt på din WordPress-installation (en sikkerhedsrisiko), og Google har stramme sending limits. Ved trafikspidser kan du blive midlertidigt blokeret. En dedikeret udbyder er typisk et bedre valg til forretning.

9) Hvad er den letteste måde at fikse WordPress’ mailproblemer?

En “zero-configuration”-løsning som Site Mailer by Elementor er designet til at virke med minimal opsætning: installér, aktivér, og lad tjenesten håndtere routing og deliverability uden at du selv skal konfigurere porte eller API keys.

10) Hvordan tester jeg, om min SMTP-opsætning virker?

Brug pluginets “Test Email”-funktion (fx i WP Mail SMTP) og send en test til en adresse på Gmail eller Outlook. Hvis den lander i indbakken, er du typisk i mål. Hvis ikke, tjek DNS (SPF/DKIM) og dine SMTP-indstillinger (host/port/kryptering/credentials).