European Accessibility Act er trådt i kraft: sådan gør du dit WordPress-site klar nu

European Accessibility Act (EAA) er nu gældende lovgivning. Fra 28. juni 2025 skal virksomheder, der tilbyder digitale produkter og services til forbrugere i EU, sikre at websites og digitale tjenester er tilgængelige. For alle os, der bygger og driver WordPress-sites – site owners, bureauer og plugin-/theme-udviklere – ændrer det præmissen: Tilgængelighed er ikke længere “nice to have”, men et krav på linje med sikkerhed og mobilvenlighed.

Det centrale spørgsmål er derfor ikke, om du skal gøre noget, men hvordan du kommer i gang på en måde, der både giver reelle forbedringer og reducerer risikoen, hvis der lander en klage eller et tilsyn.

Tidslinjen: ikke en kontakt, men en faseinddelt model

Selvom 2025-deadlinen er passeret, fungerer EAA ikke som et simpelt on/off-krav for alt på én gang. Der er forskel på nye services og allerede eksisterende services.

Nye produkter og services: tilgængelig fra dag ét

Alt, der lanceres efter 28. juni 2025, skal være tilgængeligt ved launch. Ingen overgangsperiode.

• Lancering af en ny e-commerce-løsning i oktober? Den skal leve op til tilgængelighedskravene med det samme.
• Udgivelse af et nyt plugin i november? Det skal være tilgængeligt “out of the box” (dvs. uden at brugeren først skal lave specialtilpasninger for at nå et acceptabelt niveau).

Det er en vigtig forskydning: Tilgængelighed skal ind i planlægning, design og udvikling – ikke som en eftertanke i QA. I praksis betyder det, at tilgængelighed bliver en grundforudsætning i WordPress-projekter på niveau med performance, sikkerhed og responsivt design.

Eksisterende services: overgangsperiode frem til 28. juni 2030

For digitale services, der allerede var i drift før 28. juni 2025, er der en overgangsperiode, hvor fuld compliance skal være på plads senest 28. juni 2030.

Det kan lyde som en “grace period”, men det er misvisende. Det er en overgangsperiode til løbende forbedringer – ikke en gratis billet til at vente.

1. At vente stiller dig dårligere. Tilgængelige sites kan nå flere brugere, de performer typisk bedre i søgning, og de styrker tillid til brandet. Venter du til sidste øjeblik, mister du flere års gevinster.
2. Klage kan udløse handling alligevel. Hvis en bruger med handicap klager over dit site i 2026, vil myndighederne ikke bare vente til 2030. De vil undersøge og forvente en konkret plan samt tegn på forbedringer. En roadmap, dokumenteret fremdrift og tydelig indsats er din bedste “forsikring”. At gøre ingenting efterlader dig eksponeret.
3. Større ændringer kan nulstille din deadline. Overgangsperioden gælder typisk ikke, hvis du laver “substantial modifications” på en eksisterende service. Det er en gråzone, men et fuldt redesign, en større omlægning af din webshop eller en markant ændring i funktionalitet kan blive tolket som en “ny” service. I så fald kan kravet være fuld compliance med det samme, ikke først i 2030.

Bundlinjen: 2030 er den senest mulige dato – ikke det tidspunkt, hvor du bør starte. Forventningen er synlig, løbende “good-faith” fremdrift fra nu.

Hvad sker der, hvis du ikke er compliant?

EAA er i kraft, og at ignorere den har reelle konsekvenser. Håndhævelse varierer mellem medlemslande, men processen følger typisk et mønster. Det er ikke et scenarie med “tilgængelighedspoliti” der dukker op – det er et struktureret, ofte forbruger-drevet system, der skal presse markedet mod compliance.

Hvordan bliver manglende compliance opdaget?

Der er to typiske veje til, at et site havner i søgelyset:

1. Forbrugerklager: Den mest almindelige trigger er en bruger med handicap, der ikke kan gennemføre et køb, bruge en service eller finde vigtig information. EAA giver en tydelig juridisk kanal til at klage til den relevante nationale myndighed.
2. Markedsovervågning (market surveillance): Myndigheder kan også lave proaktive audits, særligt i sektorer med høj impact som e-commerce, bank og rejser. Dit site kan blive markeret via rutinetjek.

Hvad sker der bagefter?

Du får ikke nødvendigvis en stor bøde som første brev. Målet med EAA er at opnå tilgængelighed – ikke primært at straffe. Når et site bliver flagged, ser forløbet ofte sådan ud:

1. Varsel om manglende compliance: Første skridt er typisk en formel advarsel. En national myndighed kontakter dig med konkrete tilgængelighedsproblemer, og en forklaring på hvilke dele af EAA der ikke overholdes.
2. Deadline for udbedring: Sammen med advarslen får du en rimelig, men ofte kortere frist til at rette de identificerede problemer. Det er ikke fem års overgang – det er en specifik deadline, som kan variere efter kompleksitet.
3. Eskalering: Hvis du ignorerer advarslen og ikke leverer ændringer inden for fristen, kommer sanktionerne.

Mulige sanktioner

EAA kræver sanktioner, der er “effective, proportionate, and dissuasive” – altså mærkbare nok til at skabe efterlevelse. I praksis kan det betyde:

• Betydelige bøder: Den mest almindelige sanktion. Niveauet varierer fra land til land – fra nogle tusinde euro til en procentdel af årlig omsætning. For små virksomheder kan selv mindre beløb være en hård økonomisk belastning; for store virksomheder kan det blive meget dyrt.
• Forbud eller begrænsninger af service: I alvorlige tilfælde kan myndigheder pålægge dig at stoppe med at tilbyde servicen til forbrugere i deres land, indtil du er compliant. For en onlineforretning kan det være ødelæggende at blive lukket ude af et helt EU-land.
• Tilbagetrækning af produkter fra markedet: Sælger du et digitalt produkt (fx et WordPress-plugin), der vurderes ikke-compliant, kan du blive tvunget til at trække det tilbage.

Derudover kan der i nogle medlemslande – ved gentagne eller særligt alvorlige overtrædelser – være konsekvenser med personligt ansvar for virksomhedsledelse. Det er sjældent, men understreger, at lovgivningen bliver taget seriøst.

Ud over jura: omdømme og forretning

Selv hvis man ser bort fra bøder, kan omdømmeskaden være mindst lige så alvorlig. At blive offentligt kendt for et utilgængeligt site underminerer tillid og kan skade brandet i årevis. I et marked hvor brugeroplevelse og inklusion vægtes højere og højere, er eksklusion ikke bare non-compliance – det er dårlig forretning.

Et konkret eksempel på et værktøj i WordPress-økosystemet er Ally, der fokuserer på scanning, rapportering og hjælperutiner i workflowet.

Hvorfor EAA rammer hele WordPress-økosystemet

EAA er bred lovgivning, men konsekvenserne er meget konkrete for WordPress. Ansvar er fordelt i kæden – og i praksis betyder det, at alle parter skal handle.

For site owners

Hvis dit site betjener EU-brugere, er compliance ikke valgfrit – uanset om du sælger produkter, tilbyder services eller målretter indhold mod et EU-publikum.

I praksis betyder det:

• Du er ansvarlig: Bøder og påbud rammer din virksomhed – ikke nødvendigvis dine værktøjer eller leverandører.
• Hvert touchpoint tæller: Det handler ikke kun om forsiden. Hele brugerrejsen skal fungere – produkt-/ydelsessider, kontaktformularer, checkout, support osv.
• Tredjepartsværktøjer tæller også: Booking-plugins, e-commerce-udvidelser, form builders – hvis de skaber barrierer, er det stadig dit ansvar. Det gør valg af temaer og plugins til en compliance-beslutning.

Tilgængelighed er dermed en kernekrav i forretningen – ikke en feature, man kan fravælge.

For bureauer og freelancere

Som webprofessionel bliver din rolle endnu mere central. Kunder forventer ikke kun flotte og funktionelle løsninger, men også løsninger, der kan holde til juridisk og praktisk virkelighed.

• Beskyt dine kunder: Mange kender ikke EAA eller de tekniske krav. At rådgive og bygge tilgængeligt beskytter både deres forretning og dit professionelle ry.
• Skil dig ud i markedet: Dokumenteret kompetence i tilgængelighed bliver et konkurrenceparameter.
• Indbyg det i workflowet: Tilgængelighed skal ind i design, udvikling og QA – fra tema-valg til plugin-vurdering og testdisciplin.

For bureauer er det en anledning til at opgradere processer og leverancer, og positionere sig som en partner, der kan navigere kunder i et nyt compliance-landskab.

For plugin- og theme-udviklere

Temaer og plugins er ofte der, hvor tilgængelighed enten løftes – eller går i stykker. Koden du shipper påvirker direkte, om sites kan efterleve loven.

• Du er en del af compliance-kæden: Hvis dit plugin outputter utilgængelige komponenter (fx formularfelter uden labels eller sliders, der ikke kan betjenes med tastatur), skaber du risiko for dine brugere.
• Markedet skifter: Bureauer og site owners efterspørger værktøjer, der er “accessibility-ready”. At kunne dokumentere efterlevelse (fx via en Accessibility Conformance Report) bliver et salgsargument.
• Risiko for fravalg: Produkter, der blokerer compliance, bliver typisk erstattet. Tilgængelighed er ikke bare best practice – det er afgørende for langsigtet adoption.

For udviklere i WordPress-verdenen er EAA ikke en byrde; det er en markedsmulighed. Skaberne, der bygger tilgængelighed ind i kernen af deres produkter, bliver ikke bare compliant – de bliver standardvalget for en ny generation, hvor inklusion ikke er til forhandling.

Itamar Haim

Også her findes der værktøjer, der kan hjælpe site owners i driften, fx Ally, men ansvaret for output og UX ligger stadig i det, du som udvikler leverer.

5 praktiske skridt du kan tage på et WordPress-site – allerede i dag

Tilgængelighed kan hurtigt blive abstrakt, hvis man kun taler lovtekst og standarder. Her er en konkret, struktureret tilgang med fem skridt, der giver fremdrift med det samme.

Trin 1: Lav en audit af dit site

Du kan ikke fikse det, du ikke har overblik over. Start med at kortlægge nuværende status. En god audit kombinerer automatiske scans og manuelle tests.

Automatiske scans er gode til de klassiske, kodebaserede fejl: lav kontrast, manglende alt-tekster, formularfelter uden labels osv. Der findes både browser extensions og specialiserede plugins. Et WordPress-værktøj som Accessibility Assistant fra Ally er lavet til at passe ind i et WordPress-workflow og scanner sider op mod WCAG 2.1 AA (det tekniske niveau, der typisk bruges som benchmark for EAA) og leverer en rapport over overtrædelser.

Manuel test er nødvendig, fordi et automatisk værktøj ikke kan vurdere, om oplevelsen faktisk giver mening for en bruger. En enkel start-checkliste:

• Tastaturnavigation: Kan du navigere hele sitet kun med Tab? Kan du nå alle links, knapper og felter? Er fokusmarkering altid synlig, så du kan se, hvor du er?
• Screen reader-test: Brug en skærmlæser (NVDA på Windows, VoiceOver på Mac, TalkBack på Android). Giver indholdet mening oplæst? Bliver billeder beskrevet korrekt? Er links og knapper tydeligt navngivet?
• Tjek dit indhold: Er heading-strukturen logisk (H1, så H2, så H3)? Er link-tekster beskrivende (fx “Læs vores fulde tilgængelighedsrapport” fremfor “Klik her”)? Er sproget relativt enkelt og klart?

Outputtet fra auditten bør ende som en prioriteret to-do-liste over rettelser.

Trin 2: Ret de fejl, der har størst effekt først

Du behøver ikke rette alt på én gang. Start med de issues, der mest direkte påvirker brugbarhed for flest brugere.

Høj-impact områder at starte med:

• Manglende alt-tekst på informative billeder: Hvis et billede formidler vigtig information, skal det have beskrivende alt-tekst, så skærmlæsere kan formidle indholdet. Det er både en af de nemmeste og vigtigste rettelser.
• Lav farvekontrast: Tekst, der er svær at læse mod baggrunden, er en barriere for brugere med nedsat syn. Brug en online kontrast-checker og sigt efter mindst 4,5:1 i kontrastforhold.
• Utydelige link-tekster: Fjern “klik her”, “læs mere” og “learn more” uden kontekst. Linkteksten skal beskrive destinationen eller handlingen.
• Manglende labels på formularfelter: Alle felter i kontaktformularer, login og checkout skal have korrekt associerede labels, så skærmlæsere kan fortælle, hvad der forventes.
• Sikr tastaturbetjening: Alle interaktive elementer skal kunne nås og betjenes med tastatur.

De her “quick wins” giver hurtigt mærkbare forbedringer.

Trin 3: Udgiv en tilgængelighedserklæring (accessibility statement)

En tilgængelighedserklæring er en offentlig side, der viser din indsats og gør det tydeligt, hvad du sigter efter. Under EAA er det også et centralt krav. Den bør være let at finde (ofte i footer) og indeholde:

• Din forpligtelse til tilgængelighed.
• Hvilken standard du sigter efter (fx WCAG 2.1 Level AA).
• Kendte problemer, du allerede arbejder på.
• Kontaktinformation, så brugere kan rapportere tilgængelighedsproblemer.

Erklæringen gør to ting: Den signalerer transparens og “good faith”, hvilket kan være vigtigt over for både brugere og myndigheder, og den giver en feedback-kanal, hvor du kan lære direkte af barrierer, som reelle brugere oplever.

Trin 4: Vurder dine temaer og plugins kritisk

Dit theme og dine plugins former en stor del af dit sites tilgængelighed.

• Temaer: Start med et “accessibility-ready” theme med semantisk HTML, korrekt heading-hierarki og solid tastaturnavigation. Hvis dit nuværende theme har markante problemer, kan et skift være nødvendigt.
• Nye plugins: Før du installerer, tjek dokumentationen for omtale af tilgængelighed. Spørg udvikleren direkte om deres forhold til WCAG. Vær ekstra forsigtig med plugins, der bygger på rent visuelle interaktioner, fx sliders eller pop-ups, som ikke kan betjenes med tastatur.
• Eksisterende plugins: Gennemgå det du allerede har. Skaber et social share-plugin knapper, der ikke kan nås med tastatur? Producerer din form builder felter uden labels? Den slags skal enten rettes, konfigureres anderledes eller udskiftes.

Her bliver du nødt til at være en kritisk forbruger af WordPress-værktøjer. At vælge tilgængelige produkter er en afgørende del af at holde et site compliant over tid.

Trin 5: Overvåg løbende – tilgængelighed er vedligeholdelse

Tilgængelighed er ikke et “one and done”-projekt. Hver gang du publicerer et nyt indlæg, laver en ny produktside eller opdaterer et plugin, kan du introducere nye barrierer.

Gør tilgængelighed til en del af driftsrutinen:

• Tjeklister til content: En simpel publiceringscheckliste: har alle billeder alt-tekst? Er headings rigtige? Er links beskrivende?
• Regelmæssige scans: Planlæg automatiske scans (fx månedligt eller kvartalsvist) for at fange nye issues.
• Brugervendte værktøjer: Giv brugerne kontrol via en front-end usability-widget, så de kan justere fx tekststørrelse, kontrast og link-highlighting. Det forbedrer oplevelsen og gør indsatsen synlig.

Når det bliver rutine, flytter du dig fra reaktiv “brand-slukning” til proaktiv forebyggelse – og det er typisk det, der skaber stabil compliance.

Afrunding: Kravet gælder nu – og gevinsten rækker længere end jura

“Forberedelsesfasen” er slut. EAA påvirker allerede, hvordan WordPress-sites bygges, vedligeholdes og udvides. Fokus bør være praktisk: lav audit, ret de vigtigste fejl, udgiv en tilgængelighedserklæring, vurder dine værktøjer – og gør tilgængelighed til en fast del af workflowet.

Compliance er en juridisk nødvendighed, men værdien stopper ikke der. Tilgængelige websites når flere, leverer bedre brugeroplevelser, og styrker tillid til brandet. Inklusion er ikke kun det rigtige – det er også god forretning.

Et værktøj, der kan understøtte processen i WordPress, er Ally, som kombinerer scanning, rapportering og hjælp til løbende vedligeholdelse.

Key takeaways

• EAA er i kraft: Fra 28. juni 2025 er tilgængelighed obligatorisk for websites og digitale services, der betjener EU-forbrugere.
• Straks vs. faseinddelt compliance: Nye services skal være compliant ved launch; eksisterende har til 2030 – men skal kunne vise fremdrift.
• Håndhævelse har konsekvenser: Typisk først advarsel og frist – derefter bøder, restriktioner eller tilbagetrækning fra markedet ved manglende handling.
• Alle har ansvar: Site owners, bureauer/freelancere og plugin-/theme-udviklere påvirker compliance-kæden.
• Der er konkrete skridt: Audit, ret high-impact issues, udgiv erklæring, vurder temaer/plugins, og overvåg løbende.
• Tilgængelighed er en fordel: Bedre rækkevidde, bedre usability, bedre SEO og højere tillid.

FAQ: de spørgsmål jeg oftest hører om EAA og WordPress

1. Gælder EAA for min lille virksomhedsblog, hvis jeg ikke sælger noget?

Det afhænger af din forretningsmodel. EAA retter sig mod produkter og services, der tilbydes til forbrugere i EU. Hvis bloggen er ren hobby og ikke tilbyder services, ligger den sandsynligvis uden for scope. Men hvis bloggen er en del af din forretning (fx du er konsulent og bloggen er et marketingled), og du betjener eller målretter EU-kunder, så kan den være omfattet. Nøglen er den kommercielle karakter.

2. Hvad er forskellen på EAA og WCAG?

Tænk på det sådan: EAA er loven, og WCAG (Web Content Accessibility Guidelines) er den tekniske standard man typisk bruger til at opfylde loven. EAA siger, at websites og services skal være tilgængelige, og peger på standarder som WCAG 2.1 Level AA som benchmark for hvordan man når dertil. For at leve op til EAA sigter man derfor mod at konformere til WCAG.

3. Kan et enkelt plugin gøre mit WordPress-site 100% compliant?

Nej – og vær skeptisk over for værktøjer, der påstår det. Fuld tilgængelighed er en kombination af teknik, indhold og design. Et plugin kan hjælpe meget: scanne for fejl, støtte rettelser, generere en tilgængelighedserklæring og give brugervendte værktøjer. Men automatisering kan ikke løse alt. Et værktøj kan fx fortælle, at et billede mangler alt-tekst, men kan ikke vurdere om din alt-tekst er korrekt, meningsfuld og præcis. Reelt niveau kræver både gode tools og menneskelig kvalitetssikring.

4. Jeg er en US-baseret virksomhed uden fysisk tilstedeværelse i EU. Gælder EAA stadig?

Ja, hvis du tilbyder produkter eller services til forbrugere, der befinder sig i EU. EAA’s rækkevidde knytter sig til forbrugerens lokation – ikke virksomhedens. Hvis en EU-borger kan købe dit produkt, abonnere på din service eller downloade din app, forventes du at efterleve EAA.

5. Hvad koster det at gøre et WordPress-site tilgængeligt?

Det varierer meget afhængigt af sitets størrelse, kompleksitet, nuværende tilstand og din tilgang. Et simpelt site kan kræve relativt få ressourcer (primært tid til at lære basics og rette). En stor webshop med mange års legacy-indhold kræver typisk et større løft. Investering i gode værktøjer og at bygge tilgængelighed ind fra starten er næsten altid billigere end et stort “remediation”-projekt eller en potentiel bøde.

6. En automatisk scanner siger mit site er 100% compliant. Er jeg sikker?

Ikke nødvendigvis. Automatiske scannere er vigtige, men de kan typisk kun opdage omkring 30–40% af potentielle tilgængelighedsproblemer. De er stærke på tekniske kode-fejl, men kan ikke vurdere mange menneskelige aspekter: om indholdet er forvirrende, om tastaturnavigationen er logisk, eller om alt-tekster faktisk hjælper. Kombinér automatiske scans med manuel test for et realistisk billede.

7. Hvad er en tilgængelighedserklæring, og har jeg virkelig brug for en?

En tilgængelighedserklæring er en offentlig side, der beskriver din politik og commitment til tilgængelighed. Ja – du har brug for den. Det er et konkret krav under EAA. Den bør angive mål (fx WCAG 2.1 AA), liste kendte issues, og give kontaktinfo til brugere, der møder barrierer. Den viser transparens og en reel indsats for at efterleve.

8. Mit theme siger det er “accessibility-ready”. Er det nok?

Det er en rigtig god start, men ikke hele historien. Et accessibility-ready theme giver et fundament med ren kode, korrekt heading-struktur og bedre tastaturnavigation. Men din samlede tilgængelighed afhænger også af indhold, plugins og dine tilpasninger. Et godt theme er et vigtigt første skridt, men fritager dig ikke for at sikre, at resten af sitet også er tilgængeligt.

9. Hvor ofte skal jeg lave en tilgængelighedsaudit?

Tilgængelighed er en løbende forpligtelse. En dyb, grundig audit giver mening hver 12–18 måned, eller efter et større redesign. Samtidig bør du lave mindre, hyppige checks som en del af drift: fx kør et automatisk scan hvert kvartal og lav en hurtig manuel tastatur-check efter større plugin-opdateringer eller væsentlige content-tilføjelser.

10. Hvor finder jeg pålidelige ressourcer om webtilgængelighed?

Der findes mange gode kilder. WCAG-dokumenterne fra W3C er den definitive reference, men de kan være tekniske. Mere tilgængelige guides findes hos Web Accessibility Initiative (WAI), WebAIM (med stærke artikler og tjeklister) og blogs fra specialister i feltet. Flere tool-udbydere – herunder Elementor med Ally-ressourcer – udgiver også undervisningsmateriale, der kan hjælpe med at komme i gang.